Den 09.Maj 2001
Hej alle
Av, hvor har vi hygget os i dag.
Farmand har fået lov at komme ind til os. Men han er meget forsigtig.
Mor Abby kom hen til ham, og det så næsten ud som om de talte sammen.
Vi har fundet en alternativ bordskik. Hilser på farmand Far på besøg i haven medens hvalpene er ude.
De blev i hvert fald enige om, at Mor nu hygger sig med os, Far kravler op på havebordet og holder vagt.
Vi har sjovt nok heller ikke så meget lyst til at fare i totterne på hinanden, når han er der.
Kongen på tronen Han har tjek på tingene og han vogter over familien.
Vi er mere stille og meget trygge.
Jeg tror godt nok at det er farligt for nogen at prøve at gøre os fortræd.
Farmand er meget stærk og nøj, hvor han råber højt hvis der kommer nogen ind ad indkørselen.
Vores Bedstemor er helt slidt op... Det er godt bedstefar har barselsorlov fra i morgen.
Ahh en aftenlur og lidt aften idyl
Nu kan vi tælle dagene på fingrene. Uden hjælp fra tæerne.
Hilsen Belle.
Hej alle (10.05.2001)
Vi har været ude næsten hele dagen. Besse sagde, at vi godt måtte være rigeligt trætte når der kom dyrlæge.
Vi var godt nok spændte på, hvad han mente med det - og hvorfor en dyr læge, hvis man kan få en billig ?
Trætte blev vi ikke selv om der var knald på hele dagen.
Der kom en dame der skulle have fat i os alle sammen. Også far og mor.
Nøj hvor hun rodede og kikke alle vegne. Hvad mon hun ledte efter. Havde hun tabt noget ?
Så fik vi et prik i nakken, og så sagde hun at vi var vaccineret. Jeg fatter ikke en brik af hvad det vil sige.
Men så skrev hun mit navn i en lille bog, satte mærkater i og lavede lynskrift med noget der hed stempel, og gav mig den lille bog.
Du er kernesund min lille ven, sagde hun så !
Lille ven. Hvad bilder hun sig. Jeg er da den største. Ka´ hun ikke aflæse en vægt ?
Hov tager Bessefar billeder, jeg troede han havde glemt hvordan man gør ! Jeg havde ellers lige tænkt mig at tage en lur ! så må jeg hellere lige se op !
Bessefar har taget billeder af mig i dag, det var også på tide.
Det hjalp alligevel, at jeg bed et stykke af hans sko i morges.
Det er ECCO-sko, så jeg skulle vel egentlig have tage en bid af den anden også.
Gad vide om Bessefar har opdaget at jeg testede hans sko for hvalpe bid ? Hey hvad er det her ?
Nu er vi meget tæt på dagen, Louise - og i morgen er det stor bededag.
Hilsen Belle
Slå op i min dagbog
Se min fader Chandor og moder Abby hos Kennel Dansk Eurasier Team

Webring for danske hundesider

Nęste

Tilmeld side

Liste


Tilbage
Exit

Næste