Mandag 23.04.2001. Som I kan se på billederne, har jeg været ude igen i dag. Jeg er ikke sikker på, at det var samme sted som igår. Da jeg var ude i går var der meget lyst og der var en en stor rund gul skive som var så lys, at jeg det gjorde helt ondt i øjnene, hvis jeg kikkede på den. Men i dag var den gule skive der ikke, og det var ikke så lyst. Nogen havde glemt at lukke for vandet. Vi plejer at få vand i en skål, det gjorde vi også i dag. Men sammen kom der vand på os højt oppe fra. Hele tiden. Så vi var ikke ude så længe. Jeg skal hilse fra mine mennesker, og mange tak for en rigtig hyggelig dag i går. Min "plejefar" render rundt og holder en lille firkantet tingest foran det ene øje hele tiden, og siger vi skal smile. Han er en løjerlig fisk. Hilsen Belle. Hej igen. (24.04.2001) Har været meget ude idag. (Det er bare dejligt.) Nyt sted vist nok. Mere lyst end igår, men den store gule skive fra i forgårs var der alligevel ikke. Har været meget nysgerrig. Været ude og gå på nogle sjove grønne, meget smalle planter, der stod så tæt sammen at man næsten gik oppe på spidserne af dem. "Bedstefar" kaldte det græs, og han syntes åbenbart dette græs var meget uartigt. Han brokkede sig ihvertfald over, at nu skulle han snart til slå det hele tiden. Har kørt en del med skolebussen i dag. 5 gange. Den er nu noget stiv i affjedringen, og der er ingen vinduer i. Skal hilse fra os alle. Slå op i min dagbog |
||||||||||
Se min fader Chandor og moder Abby hos Kennel Dansk Eurasier Team |